Sider

mandag den 29. marts 2010

Om mine begrebsmæssige "opfindelser" - udvikling af nye uddannelser

"Kreativitet" fungerer altså i denne blog som en søgemaskine og en lyskaster. På samme måde som "faktion" gjorde det i arbejdet med bogen Faktion som udtryksmiddel. Så hvad med lige at søge på dig selv! Ret lyskasteren mod Peter Harms...
   OK, OK. Når jeg har interesseret mig for begrebet og fænomenet "kreativitet" i så mange år, har det selvfølgelig bund i noget personligt.

Først og fremmest er det sådan at næsten alle de mennesker jeg i årenes løb fagligt-personligt er blevet tiltrukket af og har haft udbytte af at arbejde sammen med, er nogen jeg uden tøven vil kunne karakterisere som kreative. Og når jeg som konsulent har været rundt på nordiske radio- og tv-redaktioner i årenes løb, så har det været slående at der altid var en eller to i redaktionen der - ved nærmere bekendtskab - viste sig at have en række af disse egenskaber. Og det var så samtidig, blev jeg klar over, dem på redaktionen der producerede de mest interessante og originale indslag og programmer.

Jeg blev også - sent - klar over at jeg selv kunne spejle mig i listen af egenskaber som er oplistet i det foregående blogindlæg - og genkendte så ganske mange af disse træk som jeg indimellem syntes har været en irriterende plage i livet og i mit samvær med andre.

Når jeg ser tilbage på hvad jeg har beskæftiget mig med i årenes løb, så har jeg altså også være kreativ i et eller andet omfang, hvis man kigger på definitionerne. Jeg har fx opfundet/fundet på forskellige nye begreber inden for de fagområder jeg har beskæftiget mig med til at sammenfatte og systematisere iagttagelser:
  • erfaringssprog - videnssprog, samtalens grammatik (sprogvidenskab)
  • erfaringsinterview/den tredje dims/det distraherede interview (journalistisk interviewteknik)
  • fortællemåder/bølgemodellen/sandhedens dramaturgi (faktion)
  • information/identifikation/fascination (dramaturgi i almindelighed)
  • journalistisk plot/sandhedens øjeblik/tilbage til åstedet/demonstrerende, illustrerende, afslørende, afdækkende, afprøvende faktagenrer (fakta-dramaturgi)
Disse begreber er kommet til mig så at sige "af sig selv" i forbindelse med arbejde med at analysere tekster, interviews, tv-programmer - og at skulle undervise i det i praksis.

Jeg har også - af en eller anden grund og uden det har været planlagt - mange gange i mit voksenliv fået mig rodet ind i at være med til at opfinde og udvikle nye uddannelser og kurser:
  • Pragmatisk analyse (KU)
  • Projektorganiseret basisuddannelse (RUC),
  • Kommunikationsuddannelsen (RUC),
  • Journalistik (SDU),
  • Interviewkurser, Faktionskurser, MIK- og RIKK-kurser, Power TV (DR)
  • Samspil på Sygehuset, Borgerbetjening (Den kommunale højskole)
Jeg har også haft lyst til at udfolde mig i andre udtryksformer og sammenhænge end de akademiske: 
  • har tegnet og malet fra min tidligste barndom og til midt i 20-erne. 
  • skrev digte på engelsk og dansk fra 1962-68, 
  • har produceret skoleradio,og skrevet skolebøger til folkeskolens danskundervisning, 
  • produceret tv-dokumentarer, 
  • været medinstruktør på Poul Triers tv-spontanspil
De bøger jeg har skrevet, har alle den karakter at de balancerer på grænsen mellem formidling og forskning: Skriv sundere, Faktion som udtryksmiddel, De levende billeders dramaturgi, Poul Martinsen - besat af virkelighed. 

Så når jeg vil udforske og jagte "kreativitetens væsen" og dens mange dimensioner, så retter jeg også projektøren mod mig selv - ind imellem. Egne erfaringer er lig så legitim en kilde, som andres, og som dem der er systematiseret i faglitteraturen og i den uendelige mængde af netartikler.

Den (særligt) kreative personlighed

I faglitteraturen og på nettet hvor der skrives om kreativitet - specielt den psykologisk orienterede - finder man begrebet "den (særligt) kreative personlighed". I en række punkter (10-12) oplistes de psykiske og mentale personlighedstræk som samlet udgør de nogenlunde fælles kendetegn for udpræget kreative personer. Listerne er ikke helt identiske, men de indkredser og profilerer stort set det samme register af egenskaber.
   Jeg har sammenfattet dem i denne liste:
  • Er selvsikker og stolt, men samtidig ofte ydmyg og naget af tvivl om eget selvværd
  • Kombinerer og veksler mellem ekstroverte og introverte handlemønstre
  • Er rimeligt intelligent, men samtidig ofte naiv og gennemskuer ikke så let uærlighed og manipulation
  • Kombinerer lyst til leg og eksperimenter med en høj grad af selvdisciplin
  • Accepterer rod og uorden, og sætter pris på udfordringer der ligger i tvetydigheder og kompleksitet
  • Er passioneret – grænsende til det hensynsløse – under arbejdet på at realisere en vision
  • Er ambitiøs og stræber efter fjerne og tilsyneladende uopnåeligt mål – ofte uden hensyn til personlige omkostninger
  • Er noget af en enspænder, forstyrrende nysgerrig og accepterer ikke gerne standardtankegange og konventionelle løsninger
  • Er gennemgående meget kritisk over for sig selv og andre, men også meget sårbar over for kritik fra andre
  • Er ikke bange for at tage en risiko og har lyst til at gå på opdagelse i ukendt terræn – både mentalt og fysisk
  • Har behov for uafhængighed og er kritisk og oprørsk over for autoriteter
  • Har en udviklet æstetisk sans og følsomhed – og en lav æstetisk irritationstærskel
Jeg synes man kan sammenfatte det sådan: Den (særligt) kreative personlighed er typisk meget modsætningsfuld og har paradoksale træk og egenskaber – næsten som om det var to personer i et og samme menneske. Ying og Yang. Dr. Jekill og Mr. Hyde.

Den mand, Poul Martinsen, som jeg har interviewet i ca. 40 timer til min bog om hans liv og virke som tv-dokumentarist, viste sig nærmest at være en prototype på den kreative personlighed. Det synes jeg var interessant - og et vink med en vognstang om at det var noget jeg måtte gå videre med.
   Så ham vil jeg vende tilbage til gang på gang i de kommende blog-indlæg når en oplysende association viser sig.