Sider

lørdag den 26. februar 2011

Picasso er ikke min kop te - men det er Walton Ford til gengæld - begge beset på Louisiana

Det kan nås endnu!
   På Louisiana har de to udstillinger, en med Picasso-billeder over temaet "fred og frihed" som netop er åbnet, og en med billeder af den relativt unge amerikanske kunstner Walton Ford, en udstilling der slutter den 6. marts. Walton Ford blev født nogenlunde samtidig med at Picasso døde.

Skynd dig at komme op og se Walton Ford-udstillingen inden den er forbi. Den er fantastisk. Billederne er dybt fascinerende, skræmmende, drømmeagtige, alt for virkelige, fabulerende, metaforiske, aktuelle, velkendte, fremmedartede, ironiske.
   De er et produkt af visuel konceptuel blending så det basker.

Jeg husker anmeldelsen og foromtalen i Politiken da udstillingen åbnede i efteråret en gang. Og mente da at billederne og kunstneren i den grad hørte hjemme og fortjente omtale her på bloggen. Men nødvendigheden af andre indlæg om andre aspekter af kreativitet, overhalede ham indenom. Men nu nåede jeg op og så udstillingen her i går. Ville bag efter købe de to fugle-plakater, men de var udsolgt. Som de eneste af de godt 50 de havde til salg fra tidligere udstillinger.

Politikens kultursektion havde dette billede på forsiden. Pang! Aha!



Albrecht Dürer, tænker jeg straks. Hans berømte træsnit:



Her er hvad en anden blogger, Madison Colvin, fortæller om billedet på forsiden af Politikens kultursektion og kunstneren som har malet det:
Ford meticulously paints birds and animals in the style of 19th-century naturalists like Audubon, but puts the subjects of these paintings in symbolic or allegorical allusions to art history, natural history, colonialism, politics, and violence. One painting, “Loss of the Lisbon Rhinoceros” (above) references an incident in the year 1515, when a ship carrying a captive Indian rhino as a gift from King Manuel of Portugal to Pope Leo X foundered off the coast of Genoa. This was the first rhino seen in Europe since Roman times. Descriptions of it inspired Durer’s famously inaccurate woodcut. Ford’s painting depicts the enormous rhinoceros chained to a ships’ deck, rearing its head upwards in panic or defiance as it sinks into the waves.
Det er nemt at Google en masse af Walton Fords billeder, så man kan få et indtryk af hans samlede univers.
   Alle billederne på Louisiana er imidlertid i naturlig størrelse i forhold til de dyr og fugle de fremstiller. Så billedet af næsehornet på skibet der er ved at gå under, var 400x264 cm.
   Et kraftigt indspark på nethinden, der sætter gang i neuroner og synapser, og øger produktionen af endofiner og seorotonin. Som ved en forelskelse.
   Hvad har Walton Ford gang i - i forhold til mig?

Det hører i hvert fald med til historien at jeg i min ungdom da jeg stadig malede og tegnede, faktisk producerede billeder med fantasi-mytologiske fugle, både oljemalede og som tushtegninger med minutiøst detaljerede fjer. Så det var noget af en aha-oplevelse for mig da jeg så Walton Fords billeder - især dem med fuglemotiver.
   Det var sådan nogen jeg drømte om at skabe da jeg var ung og visuelt produktiv, blev jeg klar over da jeg så dem. Der var et match mellem Waltons fuglebilleder og  mine i erindringen gemte og glemte drømmeforestillinger - som jeg da jeg var ung, hverken havde teknik, tålmodighed og vedholdenhed til at realisere. Og pludselig her på Louisiana blev drømmen synlig virkelighed i skikkelse af Walton Fords billeder.


Men hvor havde jeg drømmen om disse motiver fra? - Det fik jeg også forklaringen på da jeg læste om baggrunden for Walton Fords helt specielle over-realistiske stil:
   Jeg var i USA som udvekslingsstudent 1961-62. Og boede hos en fantastisk varm og kulturinteresseret jødisk familie i en forstad til New York. Min amerikanske far var regionschef for en supermarkedskæde, men i sin fritid samlede han på morderne amerikansk kunst. Og på reolen, husker jeg pludselig nu, stod en kopi af den bog, "Auduborn´s Birds of America", som har inspireret Walton Ford. Jeg husker at jeg jævnligt sad og bladrede i Auduborns fuglebog - og blev dybt betaget af de billeder - som også Walton Ford må være blevet det på et tidspunkt i sin barndom eller ungdom.
   Her er et af billederne fra Audubons bog som jeg husker endnu:


Se i øvrigt annonceringen af Walton Ford-udstillingen på Louisiana-museets hjemmeside:
http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger/Walton+Ford
Læs mere om Walton Ford på siden:
http://theesotericcuriosa.blogspot.com/2009/11/animal-kingdom-as-seen-through-eyes-of.html