Sider

onsdag den 30. juni 2010

Et eksempel på konceptuel blending - manga-tegnede nyheder

"Nyheder som manga-tegneserier", var rubrikken til en kulturnotits i Politiken i dag 30.6. Den fortæller at også i Japan er der problemer med at få unge til at læse aviser, de gør det i meget mindre grad end forældregenerationen. De unger japanere gør også kun i begrænset omfang brug af nettets nyhedssider. Den kreative løsning er at fortælle nyheder i form af manga-tegneserier, en ekstremt effektiv og effektfuld japansk tegneseriestil og -form som jeg i en tidligere blog har været inde på. Navnet er 'Manga No Shimbun', der simpelt hen betyder 'manga avis'.
   Notitsen fortæller at de tegnede manga-nyheder dækker alt fra udenrigspolitik til popkultur. "Avisen" har ansat 100 mangategnere til at dække dagens nyhedsstrøm, og hjemmesiden opdateres med manga-nyhedshistorier mange gange om dagen.

Et smukt udtryk for den kreativitet der ligger i konceptuel blending som "svar" på et samfundsmæssigt problem: I det ene input-rum har vi nyheder der som historier betragtet er faktuelle; i det andet input-rum har vi manga-tegneserier der som historier betragtet er fiktion; i det konceptuelt blendede rum, komprimeres egenskaber fra de to inputrum i et nyt genre-koncept: "manga-tagnede-nyhedsstriber".

Sådan! Hvor svært kan det være?

Min afdøde mor ville vende sig i sin grav. Da jeg var barn, elskede jeg tegneserier i enhver form, men det var noget som hun, der ellers i øvrigt var en ret så åben og kreative dame, tog kraftig afstand fra, og noget hun ikke ville have jeg købte eller læste. Anders And var smuds!
   Som voksen færdiguddannet cand. phil. i dansk sprog og litteratur, tog jeg revanche og havde igennem mange år et stort indkøb og forbrug af tegneserier, både de klassiske og de nye der florerede i 70-erne og begyndelsen af 80-erne.
   Den gang vidste jeg så ikke at den japanske træsnitkunstner og -maler Hokusai fra første halvdel af 1800-tallet, hvis træsnit jeg var og stadig er dybt betaget af, var far til manga-tegneseriestilen i Japan, en stil som også allerede i 30-erne inspirerede amerikanske og europæiske tegneserie- og tegnefilm-tegnere.

Manga bu Hokusai
Between 1812 and 1878, he published 15 volumes of 'Hokusai Manga' ('Sketches by Hokusai'), which inspired generations of artists to come, not in the least Japanese comic artists. It is no coincidence that comics in Japanese are called Manga. Hokusai continued producing landscapes and fine prints until his death in April 1849, at the age of 88. His last words were: "If heaven gives me ten more years, or an extension of even five years, I shall surely become a true artist."  
http://lambiek.net/artists/h/hokusai.htm
Men her er så et eksempel på en sådan manga-nyheds-stribe:

 

Og her endnu et, det må vist være en historie med Obama:

20091114_11422908_001

Et eksempel på kreativ frame-shifting: "Autisme kan godt kombineres med en erhvervskarriere"

"Autisme kan godt kombineres med en erhvervskarriere". Det var rubrikken på en artikel på Politikens navne-side den 30.6 der portrætterede Thorkil Sonne i anledning af hans 50 års dag. Og hvem er han så? Direktør for firmaet Specialisterne Aps., som hovedsagelig har autister som ansatte. Thorkild Sonne har både vundet en række priser og i øvrigt international anerkendelse for ideen, hans firma har nu et halvt hundrede ansatte, og firma-konceptet ser ud til at kunne eksporteres til mange andre lande.
   Historien husker jeg godt som en nyhedshistorie nogen tid tilbage, men manden bag ideen havde jeg ikke fået ind på lystavlen.
   Når jeg lægger mærke til den nu i kreativitetsammenhæng, er det dels fordi selve rubrikken er et udtryk for blending af to klart adskilte konceptuelle rum: et konceptuelt rum hvor folk er handicappede og udgrænset af det normale arbejdsmarked, og et andet rum hvor normale mennesker natuligt kan have en erhvervskarriere. Nyhedsværdien i rubrikken ligger så netop i at de ellers skarpt adskilte rum indgår i en blandingsproces: "kombineres".
   Men det er også fordi  ideen og iværksættelsen af den er et klokkeklart eksempel på kreativ "re-framing" eller "frame-shift": En gruppe mennesker som samfundet ellers har framet som handicappede, og altså som en byrde for samfundet, finder Thorkil Sørensen på at frame som en arbejdkraftressource i kraft af de særlige egenskaber som kendetegner autister, egenskaber som gør at de ofte er "rigtig gode til computere", med en specielt god hukommelse, med en usædvanlig vedholdenhed og med sans for detaljer, og oven i en accept også af rutinearbejde. De egenskaber gør dem ifølge Thorkild Sonne specielt velegnede til at teste ny software.
   Hvordan fik Thorkil Sonne så ideen? - Jo, såmænd, han havde fået en søn for ti år siden der som 3-årig blev diagnosticeret som "infantil autist". Artiklen fortsætter:
Efter tre år som formand for en lokalafdeling af autismeforeningen opdagede Thorkil Sonne, at rigtig mange døre var lukket for unge med et usynligt handicap, men normal begavelse. Derfor besluttede han at starte sit eget firma, baseret på familiens privatøkonomi.
Man kan altså sige at Thorkil Sonne nægtede at  acceptere den frame som samfundet lukkede hans søn ind i: som en handicappet, en byrde uden samfundsnytte.
   Hvordan drives denne frameshifting-proces så frem? - Det kan vi regne ud: Som næsten alt kreativ tænkning, er udgangspunktet en form for frustration, evt. i form af vrede; denne frustration fungerer så som den mur der foranlediger en kreativ proces  hvis mål er at komme uden om, neden om, oven over muren - også kaldet "at tænke ud af boksen"; og det sker så ved at re-frame de særlige egenskaber som mange autister har, som evner og ressourcer - i stedet for som belastninger og sære afvigelser i forhold til en eller anden social norm.

Man kan jo filosofere over hvor mange andre "afvigere" som i disse kristider koster samfundet  "alt for dyrt", der ved en reframing kunne gøres til ressourcer.