Sider

torsdag den 26. oktober 2017

Insekthoteller: Kreativt svar på alarmerende nyhed - om at 80 procent af insekterne er forsvundet siden 1989 - eller hur?

Insekthotel i Vordingborg by

Denne blog er i sit grundsyn konstruktiv og analytisk - og satser på solid viden, ny som gammel, og analyser af den. Men den er også konstruktiv tænkt: åben for nye ideer og tanker - og vil gerne udforske erfaringer og anvendelsesområder som ikke er blåstemplet af eksperter hvis bare de har noget med temaet kreativitet at gøre.

Jeg er passioneret morgensvømmer. Når den lokale svømmehal åbner tidligt om morgenen, står jeg der sammen med en lille gruppe lige så dedikerede og er klar til at gå under bruseren og i bassinet - og til sidst i sauna og under den kolde bruse. Hver morgen året rundt.
   Jeg har flere gange tidligere fortalt om den glæde jeg har af mødet og snakken med de andre morgensvømmere, der repræsenterer et bredt udsnit af aldersgrupper og udgør et pænt udvalg af samfundets professioner og diverse sociale baggrunde. 
   Over halvdelen er dog nok nærmere pensionsalderen end den alder hvor man stifter familie.

For ikke så længe siden fortalte en af mine kreative morgensvømmervenner (pensioneret konditormester) at han var igang med at bygge et 'insekthotel'.
   "INSEKTHOTEL"? Ordet havde jeg hørt før, men det stod godt nok lidt tåget for mig hvad det egentlig var for noget. 
   Men HOTEL-metaforen gav jo et godt fingerpeg.
   
I forvejen kendte jeg ham som en vandringsmand af Guds nåde, som til fods har tilbagelagt flere tusinde kilometer på Europas veje i de senere år, og herunder selvfølgelig også gået Caminoen i Spanien. Og siden skrevet om sine oplevelser.
    Og, blev jeg klar over, han var også en dygtig handymand som havde snedkereret to fine udendørs "shelters" for beboerne i det lejlighedsbyggeri han selv boede i.
    Dem kan man se fotos af her:


Hotel-byggeren fortalte at der nu var lidt diskussion med de andre lejere om placeringen af insekthotellet da det var færdigt. 
   Normalt forsøger man jo at undgå alt for meget krible-krable i sine nære omgivelser. Med et 'insekthotel' blev krybet - med eller uden vinger - jo nærmest inviteret inden for, gik diskussionen på.
   
Men nu står 'hotellet' der og ser både smukt og dekorativt ud. Og for insekter er det forhåbentlig både indbydende og gæstfrit. 
   Det er klar til indflytning for diverse insekter, insekter med deres pupper og larver som vi jo ikke kan undvære i vores natur - selv om mange mennesker helst vil være fri for dem sådan til daglig i den umiddelbare nærhed (blandt andet jeg selv som reagerer uforholdsmæssigt kraftigt på insektbid og -stik):


En passant nævnte hotelsnedkeren og vandringsmanden så lige det perspektiv der lå i den nyhed i medierne som vi begge havde bemærket for nylig: at forskere havde fundet ud af at der var et bekymrende kraftigt fald i mængden af insekter i Europas naturområder.
   Og det kunne man forhåbningsvis bidrage til at modarbejde med sådan et insekthotel, antydede han med et skævt smil.

Nyheden havde været fremme for nylig. Igen. 
   Men der var egentlig tale om en regulær forskningsbaseret gammel nyhed som uheldigvis kom ud i medierne i agurketiden.
   Jeg synes den på baggrund af det flotte insekthotel fortjener at blive udfoldet.  Så her ...     

Er der et regulært samfundsmæssigt, konstruktivt perspektiv i at bygge insekthoteller? - kunne man spørge.
   Berlingske Tidende viderebragte nyheden den 23. juli - altså midt i agurketidens vrimmel af letkøbte ikke-nyheder. 
   Overskriften lød:
Forskere frygter økologisk kollaps: Europas insekter forsvinder
Alarmerende, mildest talt. 
   Rigtig god grund til at politikere og journalister skulle gå på barrikaderne med det samme. Og fremsætte krav om meget mere økologi - og udstede forbud mod diverse kemiske insektbekæmpelsesmidler - uanset påstande om lave og ufarlige grænseværdier for mennesker.
   Men jeg mindes ikke at den historie blev samlet op og videreudviklet i medierne den gang. 
   Miljøjournalisterne og -politikere har vel været på sommerferie i Nordsverige hvor der vist er myg nok.

Underoverskriften uddybede historien:
Drastisk tilbagegang for Europas insektbestande. Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent.
http://www.globalen.dk/single-post/2017/06/30/Nye-studier-fastsl%C3%A5r-Pesticider-skader-bierne
Og jeg mindes også at vi sidste år oplevede at få en uønsket fritflyvende bisværm til at lande  på flisegangen i vores have. Og at den biavler-mand som kom og hentede sværmen, fortalte at sådan en sværm af honningbier - med indbygget lebendig dronning - i hvert fald var 400 kr. værd på bi-dronning-marekedet i Danmark.



Men hvornår startede egentlig det store fald i de europæiske insekters biomasse?
   Man brugte jo også meget farligere sprøjtemidler i årtierne før 1989, midler der nu er strengt forbudt (fx DDT!). Så det kan måske være en langtidseffekt af tidligere tiders pesticidoverforbrug af endnu giftigere midler når insekterne mængde og fylde er reduceret så drastisk de sidste 25 år.
    Her er det afvisende svar fra forskeren ikke helt så skråsikkert.
   
Men det der er afgørende galt, og som kan begrund alarmformuleringen om "økologisk kollaps", synes at være at den slags natur der nu dominerer vores 'grønne områder', helt generelt er stærkt insekt-U-venlig og nærmest lidt ørkenagtig.
 
Normalt vil naturen reagere på "huller" der opstår ved at dyrearter reduceres kraftigt i antal -  eller helt forsvinder, ved at de hurtigt udfyldes af andre invasive eller opblomstrende arter (= det man i erhvervsøkonomien kalder 'disruption', se foregående blogindlæg).
   Men den udvikling har vi ikke set ske når det gælder insekterne i Europas natur når man måler over et stræk på fx 100 år: Der er nok kommet mere 'natur' i form af grønne planter, men den 'natur' er simpelt hen overordnet og samlet set mere insektafvisende (= alt for pæn og ren og friseret og ryddet og opdyrket) end den der var der for et århundrede siden:
Paradoksalt nok er der i dag mere planteproduktion i naturen, men insekternes krav til levestederne honoreres ikke. Set i forhold til Europas øko-systemer for 100 år siden er der i dag langt færre blomster, mindre gødning og færre ådsler i naturen. Samtidig foretrækker insekterne varme levesteder, og mange af vores marker og skove er præget af fugt og skygge.
   Såfremt den tyske undersøgelse står til troende, er det et ualmindeligt stærkt alarmsignal om, at der er noget helt galt i vores natur.
- Resultatet af den tyske forskningsundersøgelse er så opsigtsvækkende, at det bør bekræftes af andre undersøgelser, inden vi bredt accepterer det som sandheden. Men hvis vi ser på antallet af insektædende fugle, så kan vi se, at de fleste arter også er i tilbagegang. Det kan godt tyde på, at de tyske forskere har fat i den lange ende, siger Rasmus Ejrnæs.
Vi er alle fortrolige med metaformodsætningen: en RIG natur vs en FATTIG natur.
   Ingen tvivl om at Europas lande og samfund,  trods alt - inklusive to verdenskrige - i de sidste hundrede år er blevet 'rigere' rent materielt (BNP).
   Men ... og det er pointen her: Naturen i Europa er altså i de sidste 100 år blevet 'forarmet' og 'udpint', og for langt de fleste insekter er den dermed blevet i den grad U-GÆSTFRI.

Og hvis 'fattigdom' måles i andet end materielle goder, så er vi mennesker også, ifølge Ejrnæs, blevet ramt af det store fald i insekternes biomasse selv om vores bilruder er mindre insektplagede om sommeren end i gamle dage:
Udover fødemangel for mange af vores ynglefugle, kan insekternes kollaps også føre til, at planterne bestøves dårligere, påpeger Rasmus Ejrnæs.
   - Når naturen på den måde bliver fattigere, bliver vi også fattigere som mennesker. Naturens magi er en vigtig del af både vores kulturarv og vores livskvalitet som mennesker, siger Ramus Ejrnæs til Nordjyske Stiftstidende.
Forskeren Rasmus Ejrnæs giver ikke nogen løsning på udsigten til 'økologisk kollaps'. Det er sådan lidt typisk.
   Men for en praktisk anlagt handyman eller -kvinde kan man foreslå: Lav et insekthotel og stil op i haven, på terrassen eller altanen. 
   Min kreative morgensvømmerven har vist vejen og er en glimrende rollemodel som hotelbygger. 
   Og der er masser af vejledning at hente på nettet:
https://naturguide.dk/byg-dit-eget-insekthotel/
http://www.friluftsraadet.dk/media/542971/insekthotel_net.pdf
http://www.science.ku.dk/vildcampus/doc/Insekthoteller.pdf
Man kan også købe sig til et - hvis man ikke er helt så handy:
https://coop.dk/soeg/soeg?pagecontext=webshopDk&q=Insekthotel
Eller man kan købe et som samlesæt som ens børn kan bygge et insekthotel ud af: 
https://kitchen4kids.dk/search/?q=Insekthotel
Der er ca. 1.1000.000 parcelhuse i Danmark. Og lad os antage at hvert af dem opstiller et enkelt insekthotel i haven eller på terrassen? 
   Der er 98 kommuner i Danmark og næsten alle byer har et eller flere parkanlæg eller gadekær eller lign. grønt område. Lad os antage at stadsgartneren i alle de kommuner opstillede mindst ti insekthoteller i kommunens grønne områder (som man sikkert kunne få frivillige til at lave - bare for fornøjelsens skyld).
   Hvor meget det ville batte, ved jeg ikke. 
   Men mon ikke en del, alligevel. Og skade kunne det under ingen omstændighed gøre.
 
Her et link til Wikipedias artikel om 'Insect Hotel':
https://en.wikipedia.org/wiki/Insect_hotel
Ideen er i Danmark ikke så gammel. 
   I 2011 omtaler Søren Ryge i en artikel fænomenet - foranlediget af et læserbrev hvor skribenten fortæller at et familiemedlem har set et insekthotel bygget af to schweizere på en vingård i Italien - og taget dette foto:


Søren Ryge er begejstret og anbefaler ideen til læserne.
http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/bolighaven/boligsporgsmaal/art5021389/Ryges-brevkasse-Lav-et-hotel-til-insekterne
Når jeg nu er igang med at gøre reklame for et godt og samfundsnyttigt  projekt der kan modvirke et økologisk kollaps i Danmark, så kan jeg også nævne at Rune Engelbreth Larsen er udkommet med en mursten af en flot gennemillustreret bog som er værd at anskaffe og læse:
VILDERE VIDDER I DANSK NATUR
Med undertitlen:
Hvor og hvordan over 1.000 kvadratkilometer natur kan blive vildere, imødegå naturforarmelse og fremme artsrigdom og oplevelsesrigdom


Rune er fortaler for at en stor del af den relativt forarmede natur som kendetegner de danske friserede og tæmmede 'naturområder', får muligheder for at vokse vildt - og dermed udvikle sig så de i højere grad end nu kan fungere som en slags insekt-, dyre- og plantehoteller - i kæmpeskala - til en langsigtet berigelse af biodiversiteten i den danske natur.

Mange af min blogs læsere vil huske Rune Engelbreth Larsen som en skarp og kritisk politisk klumme-skriver i Politiken i en række år. Nu er han medlem af bestyrelsen for Dansk Naturfredningsforening.